 |
|
|
 |
|
Dagbog
Det var så, hvad det blev til. La´det være !
Mandag d. 5/4 2010
Havrebjerg Kirke !!!
Den bedste kirke, at komme og at synge i.
Søndag d. 3/5 09
Mell. Han som har hjulpet hidindtil.
Et trofast hjerte herre min.
I Kirken søger jeg min fred,
der skal jeg intet savne.
Det er for mig et dejligt sted,
der, er der en´ som favne.
Til ham, jeg sætter al min lid,
mig holde fast til evig tid,
jeg ved han vil mig gavne.
Jeg synger der min salmesang,
så højt, at han kan høre.
Det lærte moder mig engang,
det må da nå hans øre.
Det styrke giver mig og mod,
jeg for hans ansigt ofte stod,
hans ord mig gerne røre.
Der træffer jeg min gode ven,
som fulgt mig har i live.
Jeg gerne går afsted der hen,
jeg ved at han vil give.
Jeg Jesus gerne bygge på,
jeg ved, jeg op til ham kan nå,
og evig hos ham blive.
Jeg høre om den store Gud,
som styrer alle vinde.
Jeg prøver på, at tro hans bud,
jeg tror, han vil mig finde.
Til ham min lid, jeg sat nu har,
min synd, han taget på sig har.
Så blæser milde vinde.
Han mine synder glemme vil,
når op til ham jeg kommer.
Jeg tror, han mig så sige til,
nu er det evig sommer.
Vi sammen over skyer bo,
det mig i sjælen giver ro,
han evigheden rummer.
Når livet snart,det er forbi,
min færden her på jorden,
den sidste klædning bli´r lagt i,
bli´r iført dødningskorten.
Jeg ved ej selv hvornår det sker,
men af mit liv ej kræver mer.
Tak, skrives skal på borden.
Svend Arne Pedersen 2009
Mell. Op al den ting som Gud har gjort.
Jeg glæder mig og frydes ved,
når morgensolen skinner.
I sjæl og sind, får ro og fred,
når ny en dag oprinder.
Og hvad skal dagen bruges til ?
Af muligheder er mange.
Min Gud jeg først dog prise vil,
og synge én af hans sange.
Hans skaberværk det fryder mig,
hans luft jeg må indånde.
Hvis der i det, er brug for mig,
jeg gerne går til hånde.
Om det kun er én lille ting,
måske så stor én byrde.
Jeg ved, han sætter mig i sving,
jeg være vil hans hyrde.
Hans budskab vil jeg sprede ud,
så det kan nå til mange.
Vil synge om den store Gud,
i mine glade sange.
I kirken hørte vi Guds ord.
af orglet toner blide.
Og på Guds Rige, vi så tror.
det må I gerne vide.
Jeg finder salmebogen frem,
og gerne i den leder.
Her i vort lille skønne hjem,
jeg aftenbønnen beder.
En dejlig dag er nu forbi,
så meget har bedrevet.
Men her så ender dagens sti,
når sidste vers er skrevet.
Svend Arne Pedersen 2013
Fredag d 25 - 1 - 2013
Mell.
Midt iblandt os er Guds rige !
I min have, lyset finder,
fryder mig, hvad skønt der gror,
for naturen der mig minder,
om det skønne her på jord.
Takke Gud når forår kommer,
med den lune syndenvind,
når han sende os sin sommer,
får jeg ro i sjæl og sind.
Når vi somren´s frugter spise,
og han mætter os så tit,
vil hans skaberværk vi prise,
for de gaver som vi fik.
Så ved julen, frosten binde,
og på vandet der er is.
Vi får sådan ro i sinde,
når vi synger højt hans pris.
Op ad salmens tonestige,
takke vil jeg så min Gud,
og til andre vil jeg sige;
Kraft jeg finder i hans bud.
Takke vil jeg og for livet,
og for stedet, hvor jeg bor
tage det for mer end givet;
Lyset, Gud hvor er du stor.
Jeg for Gud, så højt vil synge,
det er ham det handler om,
intet mere kan os tynge,
derfor vi til kirke kom.
Nu for Gud mit hjerte banker,
når jeg vandrer her på jord,
om ham, samles mine tanker,
derfor nu, jeg på ham tror.
Sammen er, med mange kære,
de min hverdag fylde ud.
Ja, det samvær kan mig bære,
og for det jeg takker Gud.
Bliver så én dag jeg svimmel,
og skal væk, her nede fra.
Ser jeg ham, så i han himmel,
der han mig i hånden tá.
Derfor elskede Gud verden,
sønnen hans blev sendt herned,
for at følge her din færden,
gennem skriften, du det ved.
Svend Arne Pedersen 2013
Fredag d. 8 - 2 - 2013
Mell. Vidunderligst af alt på jord !
Hvor er det godt at kende Gud,
og køre på hans veje,
ja lytte til hans gode bud,
og have dem i eje.
På vejen styrer han min fart,
han kører ved min side,
at følge ham er sole klart,
det må du gerne vide.
Men kommer du i svinget ud,
og gode råd er dyre,
du rattet overdrager Gud,
du lader ham da styre.
Hvis du i livet modstand får,
og det går op ad bakke,
fra himlen hjælpen dig så når,
du må ham gerne takke.
Hvis andre dig i vejen står,
du op så ej må fare,
et øjeblik du stille står,
det gør du da så bare.
Ja hvis du overhalet blír,
må ud i højre side.
Tag roligt det: til dig han sír,
det må du gerne vide.
Og kører du i mørket ud,
din vej den går i blinde,
så stol blot på den gode Gud,
han den for dig vil finde.
Den dag din sidste tur er kørt,
ad livets lange veje,
han sikkert dig så hjem har ført,
hans frelse du må eje.
Svend Arne Pedersen 2013
Pinselørdag d. 19 - 5 - 2013
Mell. Op al den ting.....
Jeg glæder mig og frydes ved,
når morgensolen skinner.
I sjæl og sind, får ro og fred,
når ny, en dag oprinder.
Og hvad skal dagen bruges til ?
Af mulighedder er mange.
Min Gud, jeg først dog prise vil,
og synge én af hans sange.
Hans skaberværk det fryder mig,
hans luft, jeg må indånde.
Hvis der i det, er brug for mig,
jeg gerne går til hånde.
Om det kun er én lille ting,
måske så stor en byrde.
Jeg ved han sætter mig i sving.
Jeg være vil hans hyrde.
Hans budskab, vil jeg sprede ud,
så det kan nå til mange.
Vil synge om den store Gud,
i mine glade sange.
I Kirken hørte vi Guds ord,
af orglet, toner blide.
Og på Guds Rige, vi så tror.
Det må I gerne vide.
Jeg finder salmebogen frem,
og gerne i den leder.
Her i vort lille skønne hjem,
jeg aftenbønnen beder.
En dejlig dag er nu forbi,
så meget har bedrevet.
Men her så ender dagens sti,
når sidste vers er skrevet.
Dog før jeg går til søvnens blund,
Til Gud, én Tak må sige.
I denne stille aftenstund.
Du ej fra mig må vige.
Med Tak jeg folder hånden min,
og Gud én tanke sender .
Jeg ved han holder den i sin,
når jeg mod ham mig vender.
Svend Arne Pedersen 2013
Pinsedag d. 20 - 5 - 2013
Mell. Midt iblandt os er Guds Rige.
Pinsesolen for mig danser,
lyser op, det sted jeg bor.
Den kan vække mine sanser.
Jeg på alt det bedste tror.
Når den mørke nat forsvinder,
og det lysner op i øst,
så mit livsmod frem jeg finder,
fryder mig, dct er én lyst.
Nu det spirer frem og grønnes.
Op det myldrer, fra vor jord,
så der skal på livet skønnes,
ja, på skaberen vi tror.
Når mit øje alt det skuer,
som vor Gud har skabt på jord.
Hvad gør det, at noget truer.
Store Gud, vi på dig tror.
Fuglesang fra tag og grene,
sød musik at lytte til.
Hvilken rigdom må vi mene,
dejligt er, naturens spil.
Pinsedag, af sted vi kører.
Højtid, jo det handler om.
Om den Helligånd vi hører,
denne dag til jorden kom.
Denne Ånd, os viser vejen,
som vor fod skal træde på.
Føler at den er min egen,
jeg med ro kan på den gå.
Sluttet så, for os er ringen,
mellem os og Gud er bånd.
Det fra os, kan vriste ingen,
Fader, Søn og Helligånd.
Svend Arne Pedersen 2013
Søndag d. 23 - 2 - 2014
Mell. Nu takker alle Gud !
Med lille fattig hånd,
på marken ud jeg spreder.
Velsign med Helligånd,
når jeg der ude leder.
Og giv mig Gud den tro,
at du det lader gro,
så det i Jesu navn,
kan blive os til gavn.
Det er nu livets gang,
med vinter , vår og sommer.
Til Tak, jeg føler trang,
når sol og varme kommer.
Når blomster springer ud,
det er som tegn fra Gud,
når bøgen står med blad,
så bliver jeg så glad.
Når liljen bliver gul,
og grøn er hækkens farve,
så sidder der én fugl,
og kigger efter larve.
Syrenen blomster får,
når jeg i haven går,
og rosen står i knop,
mod himlen vokser op.
Og skulle regn vi få,
som giver jorden væde.
Ej du fortvivle må,
men modtag den med glæde.
For vandet giver giver liv
til blomst og urt og siv.
Den kommer fra én sky,
gír livet kraft på ny.
Om hjertet blír jeg blød,
når roserne står pæne,
jeg samler hasselnød,
op på den grønne plæne.
En bid af pæren tár,
en dejlig smag den har.
Fra haven jeg går ud.
Af hjertet takker Gud.
Svend Arne Pedersen 2014
|
|
 |
|
|
|